SKØNHEDSPLEJE FOR MÆND ER I VÆKST

På skønhedssitet, made4men.dk, står der, at mange mennesker opfatter mænd, der bærer makeup, som mere feminine end gennemsnittet. Det er dog noget, som har været brugt i årtusinder. Kropkunst, som for eksempel tatoveringer, har været en stor del af menneskets identitet, og flere magtfulde mænd i Frankrig og England brugte pudder og sminke – og det gør sig også gældende i dag.

Skønhedspleje for mænd stadig i vækst
Ifølge Financial Times, er branchen for skønhedsprodukter og personlig pleje til mænd nemlig i skrivende stund, 50 millarder dollar værd, hvilket svarer til 345 milliarder danske kroner. Sidste år steg markedet med 3,1 procent, og Graeme Pitkethly, som er finansiel direktør for Unilever, forventer, at det i fremtiden kommer til at stige endnu mere, det fortæller han til Berlingskes Business.

Skægpleje særlig populært i Danmark
Makeup og hudplejeprodukter, bliver måske ofte betragtet som noget kvinder bruger, men mænd i dagens Danmark, er i dag langt mere bevidste omkring, hvordan de ser ud – og det er her, at markedet for mandemakeup kommer ind i billedet.

– Der er en stigende tendens til, at man som mand gør mere for at se vejplejet ud. Specielt er der fokus på skæg, og vi ser at der bliver solgt flere og flere grooming produkter specielt til skæg, som eksempelvis skægolie og kamme, til at sætte frisere sit skæg med.” siger pressechef hos Estée Lauder Gitte Trier.

Og det er ikke kun skægget, som mænd går op i. Store stjerner, som David Beckham og Cristiano Ronaldo, har i den grad været et forbillede for rigtig mange mænd. De har været med til at normalisere brugen af blandt andet foundations, øjenbrynspensler, contouring, hvor man lægger skygger i ansigtet med mørkere farver, og andre forskellige hudplejeprodukter til mænd.

– Der syntes at være en stigning i salget af hudplejeprodukter til mænd og der er på det seneste kommet en del nye mærker på markedet, som er specielt til mænd.

Familiefædre vil have tips til makeup
– Der er rigtig mange heteroseksuelle mænd, der spørger, hvad de skal gøre. Og det er i alle aldersgrupper. Selv familiefædre spørger til råds om, hvad for noget makeup, de kan bruge, eller hvad skal de gøre for, at skjule de her røde mærker. Hårde gutter fyldt med tatoveringer er også interesseret

Mange mænd oplever dog alligevel, at folk kigger mærkeligt, når de går med makeup.
– Det er jo ikke mega voldsomt, den makeup mange går med. Alligevel synes de, at folk kigger meget underligt. Men det forventer helt klart, at det kommer til at være mere acceptabelt i fremtiden, da mange heteroseksuelle mænd allerede går med makeup.

Makeup og skønhedsprodukter til mænd har været på markedet i mange år, men der ses stadigvæk en tendens til, at det er noget folk kigger skævt på.